MORTEN SCHELDE

Morten Scheldes værker

Morten Scheldes værker

Filtre

Filtre

Ingen resultater fundet

Ingen resultater matcher din søgning. Prøv at fjerne et par filtre.

Morten Schelde. Foto Signe Emdal.

om kunstneren

Morten Schelde (f. 1972) er en dansk billedkunstner, der arbejder med tegning som sit foretrukne medium. Han blev uddannet fra Det Fynske Kunstakademi (1994-96) og fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København (1996-2001). 

Scheldes værker er repræsenteret i flere kunstsamlinger herhjemme og i udlandet, bl.a. på Statens Museum for Kunst, Louisiana, Arken og Kunsten i Aalborg. Morten Schelde var også blandt de ti samtidskunstnere, der i 2010 fik til opgave at udsmykke Kronprinsparrets bolig i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

CV in English:

MORTEN SCHELDES LITOGRAFIER

tidligere udstillinger:

NIGHT VISIONS

8/2 - 29/3 2025

Natten har en hovedrolle i flere af Morten Scheldes værker. Han begynder med en enkel farve – lysende gul, rød, turkisgrøn eller blå – som herefter fyldes med streger i sort eller en mørkere farve. Stregerne skildrer huse, skibe, træer og tankstationer omgivet af natten, men skraveringerne bliver også en rytme, der bevæger sig rundt i de ellers ensomme motiver. I Morten Scheldes nattebilleder er mørket i konstant bevægelse.

Udstillingen Morten Schelde: Night Visions præsenterer nye og ældre værker på papir af den danske kunstner. Fra kæmpetegninger til små værker i postkortformat. Det er første gang, at kunstneren udstiller i Skitsehandlen i Faaborg.

“Morten Scheldes arbejde på papir har haft afgørende betydning for den fremtrædende rolle, som tegningen har i samtidskunsten i Danmark. Det er ikke længere kun et arbejdsredskab, men også et selvstændigt kunstneriske felt, hvilket Morten Schelde vist med sin originale tilgang til dette medie. Det er derfor er en stor glæde at kunne vise hans værker her i udstillingslokalerne, fordi Skitsehandlen i sin tid blev grundlagt med det formål at give mere plads og opmærksomhed til tegnekunsten”, udtaler Theis Vallø, som har stået for udstillingen.

få nyt om denne kunstner

Skriv til os, hvis du ønsker at få besked om nye værker af denne kunstner.