FOREDRAG

Skitsehandlen tilbyder to foredrag. Et foredrag om kunsthistoriens skitser og tegninger (herunder), og et foredrag med titlen “Kunst og nærvær” nederest.

SKITSERNES KUNSTHISTOriE

Hvad er tegning? Book et foredrag om kunsthistoriens skitser og tegninger fra renæssancen, hvor tegningen blev anset for at være selve kunstens nerve, gennem dansk guldalders skitser og studier, fransk impressionisme, 1900-tallet og frem til samtidskunsten, hvor tegnekunsten går nye veje. Undervejs vil foredraget vise, hvorfor tegningen er beskrevet som ”the thinking medium” og et friere og mere intimt format. Historien bliver formidlet ved hjælp af en lang række af kunsthistoriens bedste skitser og tegninger fra alverdens museumssamlinger.

Skitsens historie bliver fortalt af kunsthistoriker Theis Vallø Madsen, ph.d., som står bag Skitsehandlen. Foredraget varer ca. to timer inkl. pause.

Foredrag om kunstnernes skitser, Kunstmuseum Brandts, 2019.

Hvorfor skitser?

Skitser kan skildre både bevægelse og fordybelse. På skitseblokken kan kunstnere fange en hurtig bevægelse, eller de kan fortabe sig i en enkelt detalje. Derfor har mange betragtet skitsen som et sted, hvor kunstnere kunne arbejde friere og mere eksperimenterende end i det endelige format.

 

Om foredragsholderen

Theis Vallø Madsen. Foto: Lars Skaaning.

Theis Vallø Madsen, kunsthistoriker, ph.d. Han har tidligere arbejdet som forsker ved Aarhus Universitet, Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg, Faaborg Museum og Syddansk Universitet.

 

praktisk info OG PRIS

Foredraget varer i udgangspunktet 2 x 45 min. + tid til spørgsmål og pause, dvs. ca. to timer.

Foredragshonorar: 2500 kr. + rejseomkostninger.

 
 

Foredragene er en mulighed for at formidle kunstnernes skitser og tegninger som en kunstform i egen ret. Men foredragene er også en form for forarbejde (en skitse?) til en bog om kunstens skitser. Det betyder, at hvert foredrag bygger videre fra ny viden og såvel som de samtaler, der opstår under og efter foredragene.

 

Alle er velkomne til at besøge Skitsehandlen, og grupper kan booke tid til en introduktion til stedet og samlingen. Det koster ikke noget.

 

Skitsen, mente den franske kunstner Eugène Delacroix, har en umiddelbarhed og intimitet, som er svær at overføre til maleriet. Skitsen rummer en spontanitet i modsætning til det færdige værk, som har "mistet en hel del."

Eugène Delacroix (1798–1863): Journal, 21. maj 1853


I en vis forstand er skitsen aldrig færdig. Den viser bevægelse, ansatser, fejl og gentagne forsøg - m.a.o. den kreative proces - snarere end et afsluttet og formfuldendt værk. Det giver et særligt indblik i kunstens tilblivelse.

 

FOREDRAG: KUNST OG NÆRVÆR

I nyere nærværstudier bliver ”nærvær” defineret som en midlertidig, fortættet opmærksomhed mod nogen eller noget. Dette foredrag trækker på erfaringer fra et tre-årigt forskningsprojekt, hvor foredragsholderen undersøgte, hvordan vores viden om ”nærvær” som særlig opmærksomhedstilstand kunne bruges på museerne. Undersøgelserne af nærvær formidlet ved hjælp af en række eksempler fra kunst-, arkitektur- og litteraturstudier og konkrete erfaringer fra forsøg med publikum på museerne.

Foredragsholder: Kunsthistoriker Theis Vallø Madsen, ph.d.

Foredraget varer i udgangspunktet 2 x 45 min. + tid til spørgsmål og pause, dvs. ca. to timer. Foredragshonorar: 2500 kr. + rejseomkostninger.