C. W. Eckersberg: Kvinde foran et spejl, 1841. Den Hirschsprungske Samling.
OM KUNSTNEREN
Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853) er en af den danske kunsthistories vigtigste malere. Som maler og læremester lagde han grunden til den periode i dansk kunst, vi kender som den danske guldalder. Eckersberg voksede op i Sønderjylland, blev optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1803 ved N.A. Abildgaard, og studerede senere i Paris som elev af den franske kunstner Jacques-Louis David. Eckersberg blev senere professor ved kunstakademiet i København, og en række af hans elever, bl.a. Christen Købke, Constantin Hansen, Martinus Rørbye, Wilhelm Bendz og Wilhelm Marstrand, regnes i dag for at være blandt de bedste malere i dansk kunsthistorie.
C.W. Eckersberg er repræsenteret på flere danske kunstmuseer, herunder Statens Museum for Kunst, Brandts, ARoS, Ny Carlsberg Glyptoteket og Museum Sønderjylland (Brundlund Slot).
 
                         
         
                 
                 
            