OM KUNSTNEREN
Thormod Kidde (1925-1996) var dansk illustrator og grafiker. Han har illustreret en lang række bøger og historier, bl.a. Anna Sophie Seidelins genfortællinger af Det Gamle og Det Nye Testamente, H.C. Andersens eventyr og Rudyard Kiplings dyrefabler. I 1987 modtog Thormod Kidde Kulturministeriets illustratorpris.
Thormod Kidde var far til tegner, forfatter og multikunstner Rune T. Kidde. Han boede med sin hustru og søn i Falsled uden for Faaborg på Sydfyn i en årrække og var medlem af flere fynske kunstnersammenslutninger.
Vejle Kunstmuseum har en stor samling af Kiddes tegninger.
 
                         
         
             
    
    
      
      
        
      
      
        
        
          
        
        
 
    
    
      
      
        
      
      
        
        
          
        
        
 
    
    
      
      
        
      
      
    
  