Lorenz Frølich: Ørnefamilie, 1840

Fra 1.400,00 kr.
udsolgt

Lorenz Frølich (1820-1908): Vignet-tegning af ørnefamilie, 1840. Pen og bly på papir. Tegningens størrelse ca. 4,5 x 5 cm. "L. Frölich" i håndskrift over tegningen, og beskrevet som "Lorenz Frølich 1840" på tidligere indramning.

Uden ramme eller indrammet i sort ramme med passepartout og museumsglas ca. 17 x 17 cm (se valgmulighederne i menuen herunder).

Følgebrev med værksbeskrivelse og proveniens vedlagt værket.

Afhentning i Skitsehandlen eller levering med GLS.

Skriv til os, hvis du har spørgsmål.

Indramning:
Tilføj til indkøbskurv

Mulighed for indramning i samme i stil som denne Frølich-tegning:

 

OM KUNSTNEREN

Lorenz Frølich (1820-1908) var dansk maler, tegner og bogillustrator og en del af den periode i dansk kunst, man kalder den danske guldalder. Frølich gik på kunstakademiet i 1830’erne, hvor han blev undervist af Martinus Rørbye, Christen Købke og C.W. Eckersberg. Han blev venner med kunstnerne J.Th. Lundbye og P.C. Skovgaard, men modsat vennerne rejste og bosatte Frølich sig i udlandet i flere år.

Den danske kunsthistoriker Hans Edvard Nørregård-Nielsen skriver om Frølich og hans bidrag til dansk kunst, bl.a. Flensborgbillede fra 1857, hvor en lille pige står centralt i billedet:.

“Frølichs eminente evner som tegner var udviklede fra han var barn, og både Lundbye og Skovgaard lærte af ham. Der er den yndefulde letløbende streg, der også kan bide sig fast i papiret, og sansen for venlige situationer. Som bogillustrator efterlod Frølich sig et mægtigt og betydningsfuldt værk, og han rakte uanstrengt fra dansk historie til de scener fra familielivet, der i alt blev til beretningen om den lille Lise.”

Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Dansk kunst. Tusind års kunsthistorie, s. 313.

Lorenz Frølichs malerier og tegninger findes i flere danske kunstmuseers samlinger, herunder Glyptoteket, Sorø Kunstmuseum og ikke mindst Statens Museum for Kunst, som har en stor samling af Frølichs tegninger.

Søren Lund: Gråkragestudie, 1918
1.300,00 kr.
udsolgt
Constantin Hansen: Mand med æsel
Fra 1.300,00 kr.
Vilh. Th. Fischer: Sort hingst, 1897
Fra 2.800,00 kr.
Thormod Kidde: Samen og fuglen, 1985
900,00 kr.
Søren Lund: Uden titel, 1917
900,00 kr.